Back to All Events

HéLT AMMESTUE - "EFTERFØDSELSKROPPEN"

Ammestue hos HéLT giver os mulighed for at samles om spændende temaer om moderskabet. Temaerne vil skifte, men der vil altid være en eller flere fagpersoner, som vil føre os ind debat & vidensdeling om moderskabets forunderlige univers. TILMELD DIG HER

Hver AMMESTUE varer 2 timer hvor du er yderst velkommen til at glemme at lukke blusen når du ammer & desuden opføre dig præcis så både du & din baby har det godt. Der vil blive serveret te & en snack til arrangementerne. 

Denne AMMESTUE vil præsentere temaet "EFTERFØDSELSKROPPEN" & vil blive faciliteret af HéLTs jordemoder og yogalærer Janne Hasgaard. Janne vil fortælle om de forandringer kvindekroppen står over for, efter en fødsel. Det være sig både efter vaginal fødsel og kejsersnit. Til denne ammestue vil du ligeledes blive instrueret i, hvordan du kan finde "tilbage til din (nye) krop" efter at graviditet og fødsel helt sikkert har ændret den. Janne vil også fortælle om, hvordan andre kulturer ser på efterfødselskroppen, og hvordan den kan lukkes igen, efter den ekstreme åbning en fødsel eller kejsersnit kan være.  

Der vil blive serveret te/kaffe & snacks & jordemoder Janne vil invitere til debat & samtale om moderskabets mange facetter. 

Vi glæder os meget til at igangsætte dette nye kvinde-fællesskab, så vi får endnu bedre mulighed for at holde kontakten med alle jer vi kender fra gravidyoga, fødselsforberedelse & konsultationer samt til at lære alle jer nye HéLT mødre at kende samt ikke mindst at skabe kvinde-rum for dialog, sparring & deling.

Barnevogne kan parkeres i gården eller foran HéLT - medbring gerne babyalarm. 

UNDERVISER: Janne Hasgaard

TID: 14.00-16.00

LOKALE: HéLT, Henrik Steffensvej 4, Kld.

DATO: 29. januar 2019

PRIS: 1 klip eller abonnement.