EFTERFØDSELS-YOGALÆRER-UDDANNELSE

Bliv efterfødsels-yogalærer hos HéLT & få en grundig udannelse med et stort fokus på høj faglighed & en varm og nærende tilgang til at arbejde med kvinder, som for nyligt er blevet mødre.

ANSØG OM EN PLADS NEDERST PÅ DENNE SIDE

efterfødselsyogauddannelse1.jpg

Datoer:

3. 4. & 5. Januar

24. 25. & 26. januar

28. 29. februar & 1. marts 2020

Fredag kl 17.00-21.00
Lørdag kl. 09.00-17.00
Søndag kl. 09.00-17.00

PRIS: 10.500 kr. før 1/11-2019
11.500 kr. efter 1/11-2019

Inkl. kompendium, eksamination & te/kaffe.
 

UNDERVISERE:

MARIE SCHNACK: Jordemoder, behandler & gravid- & efterfødsels-yogalærer

JANNE HASGAARD: Jordemoder, behandler & gravid- & efterfødsels-yogalærer

 ANNA FALCH: Klinisk diætist, kropsbehandler, zoneterapeut & gravid- & efterfødsels-yogalærer.

ANNA-KATHERINE HØJLAND: Autoriseret klinisk psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi & jordemoder.

FIA FRYDENLUND: Gravid- & efterfødsels-yogalærer

Desuden gæsteundervisere på hvert modul.

AT HOLDE KVINDER I HÅNDEN NÅR DE TRÆDER IND I MODERSKABET

Efterfødsels-yogalærer-uddannelsen på 80 timer er rettet mod dig, som ønsker at dygtiggøre dig I, at kunne undervise yoga med øje for de fysiske, psykiske & mentale forandringer, som sker i kvindekroppen i forbindelse med at have født eller fået kejsersnit & de fysiske udfordringer, som er forbundet med at være en mor som bærer meget, sover dårligt & eventuelt har gener efter en fødsel eller et kejsersnit. Måske du er yogalærer, jordemoder, fødselshjælper eller sundhedsplejerske eller måske du har en anden relevant bagrund. Send en ansøgning via formen nederst på siden her.

Yoga for kvinder som er blevet mødre for nylig, er langt mere end fysisk træning & genoptræning af en krop, som har gennemlevet en graviditet & en fødsel. Det er at skabe et rum for kvinder, hvor de kan få plads til, at mærke hvordan det føles at være dem på den intense rejse, som det er at blive mor, hvad end det er for første, anden eller sjete gang.

OM UDDANNELSEN

Uddannelsen vil indeholde grundig læring om graviditetens, fødslens & efterfødselskroppens fysiologi, psykologi & mentale aspekter samt demonstrere, hvordan yogaundervisningen kan tilrettelægges optimalt & tage hensyn til efterfødselskroppen, således at den bliver sund & tryg for både mor og barn.
>> Der vil indgå undervisning forestået af jordemødre, diætist, psykolog, yogalærere & kropsbehandler, herunder viden om Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), akupressur & rebozo - alt sammen set i forhold til postpartum perioden (tiden efter fødslen).

EFTERFØDSELS-YOGALÆRER-UDDANNELSEN

Uddannelsen, på 80 timer, er inddelt i 4 moduler:

Hvert modul består af 20-25 timers undervisning, som omfatter en blanding af tavlebaseret undervisning, yogaklasser og gruppearbejde.

Herudover forventes det, at du afsætter ca. 20 timers egenpraksis/læring/undervisning ud over de timer du har på selve uddannelsen. Samt at du har mindst 3 trainee klasser før du går til eksamen, du er velkommen til at have disse i HéLT, hvor vi sørger for at du får “rigtige” nybagte mødre som elever.

Du har desuden mulighed for at følge mange af vores daglige mor/baby-yogaklasser under din uddannelse samt at have din egen yogapraksis i HéLT sideløbende.

Vores mål med uddannelsen er at skabe velkvalificerede, dygtige efterfødselsyogalærere, som er i stand til at undervise på højt niveau med fokus på kvalitet, høj faglighed, engagement og empowerment. Er du en af dem? Så tilmeld dig og bliv efterfødselsyogalærer uddannelsen allerede i vinter/forår 2020.

efterfødselsyogauddannelse2.jpg
efterfødselsyogauddannelse3.jpg

MODUL 1
DEN NYE MOR-KROP

I den første weekend er omdrejningspunktet den nye mor-krops anatomi og fysiologi under og efter fødslen. 
Vi fokuserer vi på de forandringer, den barslende kvindes krop har gennemgået, og hvilken tilstand hendes krop befinder sig i efter fødslen. Således at der opnås tilstrækkelig viden til at kunne forstå principperne for efterfødselsyoga.

Du vil lære om:

  • bækkenbunden - anatomi, fysiologi & genoptræning

  • abdomens forandring

  • mavemuskler & bindevæve efter graviditet

  • skulder og nakke

  • kejsersnit & yoga

  • gener efter fødsel & yoga

  • bækkenanatomi

  • yogaværksted: yoga for mor-kroppen

Desuden vil vi gennemgå de screeninger & undersøgelser, dine elever gennemgår på hospitalet samt hos egen læge & sundhedsplejerske. 

MODUL 2
AT BLIVE MOR

I løbet af den anden weekend, dykker vi dybere ned i moderskabet.

Vi skal udforske psykologien i begyndelsen på moderskabet. At blive mor er den største transformation i en kvindes liv - man kunne sige, at når man som kvinde får et barn, så fødes man selv som MOR & skal lærer sig selv at kende i den nye identitet. Strategierne for at takle den til tider svære periode, er forskellig fra kvinde til kvinde & energierne & dynamikerne mor/barn i mellem vil i høj grad mærkes i din yoga-sal, både af dig & af de andre deltagende mødre og babyer.

  • psykologi - tilknytning & sårbarhed

  • at blive født som mor - identiteten MOR

  • yoga med fokus på tilknytning og mor/barn-kontakt

  • afspænding & selvomsorg i yoga

  • brug af props i undervisningen (blokke, under & tæpper mv.)

  • yogaværksted: yogastillinger tilpasset mor-kroppen

efterfødselsyogauddannelse.jpg

MODUL 3
YOGA FRA ET SPÆDBARNS-PERSPEKTIV

På dette modul lærer du, hvordan du kan inddrage motoriske lege med det helt nye spædbarn & den lidt større kravlebaby. Så du bliver klædt på til at kunne lave yoga, som styrker babys udvikling samt kontakten mellem mor & barn.

Du vil blive undervist i barnetes motoriske udvikling & hvorledes vi kan understøtte denne. Derudover skal vi arbejde med babymassage, zoneterapi og akupressur til f.eks at berolige det lille barn.

  • motorik

  • sanser

  • babymassage

  • akupressur & zoneterapi

  • yogaværksted: baby med i yogastillingerne

MODUL 4
EKSAMEN & DIPLOM

Som afslutning på uddannelsen, kan du vælge at blive eksamineret ved at gennemføre både en skriftlig- og en praktisk-eksamen.

Der vil være både en eksaminator samt en censor til din eksamen & hvis du består vil du modtage et diplom.

  • skriftlig eksamen

  • undervisningseksamen

GENERELT

  • Der vil være en inspirationsklasse hver undervisningsdag, således at du pr. modul (20 timer) skal være indstillet på at praktisere yoga minimum 3 gange.

  • Der vil blive udleveret artikler og materiale til hjemmearbejde, samt stillet krav om 2 skriftlige afleveringer (inkl. Eksamensopgave) undervejs i forløbet.

  • Eksamen er en kombination af praksis og teori, og du bliver bedømt 50/50 herpå.

PRAKTISK

Pris: 10.500 kr. før 1/11-2020 & 11.500 kr. efter 1/11-2019 Inkl. Alle kursusdage, workbook & eksaminationsgebyr.

  • Undervisningssted: HéLT, Vesterbrogade 20, København V.

  • Efter bestået eksamen udstedes eksamensbevis, såfremt du har deltaget på samtlige undervisningstimer.

  • BETALINGSBETINGELSER:  I tilfælde af afbud efter tilmelding gives ingen refusion (se yderligere herunder)

  • Fravær: Det er ikke muligt at have fravær på denne uddannelse

  • Ved sygdom kontakt HéLT på tlf.: 53798444/kontakt@helthelt.dk 

ANSØGNING & OPTAGELSE 

For at blive optaget på uddannelsen, bedes du sende en ansøgning via formlen herunder.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dine tanker om hvorfor du ønsker at blive efterfødselsyogalærer, dine erfaringer med graviditet/fødsel/moderskab, din eventuelle undervisningserfaring samt din uddannelsbaggrund. Når du har sendt en ansøgning via knappen herunder, vil du blive kontaktet af HéLT. 

**Hvis du har anden relevant uddannelse (eks. jordemoder, psykomotoriskterapeut, psykolog, fysioterapeut, doula etc.) og ønsker at bruge efterfødselsyoga i dit arbejde, skriv da alligevel en ansøgning og HéLT vil kontakte dig mhp. et individuelt skøn.  

BETALING 

Prisen for uddannelsen er kr. 10.500 ved tilmelding inden d. 1/11 2019. Herefter stiger prisen til kr. 11.500. Du tilmelder dig ved at udfylde ansøgningsskema herover hvorefter du vil modtage svar fra os om hvorvidt du er optaget på uddannelsen. Herefter skal du indbetale et ikke-refunderbart depositum på kr. 4000 på følgende link.

Herefter er to forskellige muligheder for at betale restbeløbet:

1) Efter du har betalt depositum skal det resterende beløb indbetales inden d. 1/12- 2019. 

2) Efter du har betalt depositum skal der inden d. 1/12-2019 indbetales 7500 kr. Herefter betales i rater kr. 1000 pr. måned op til at uddannelsen er afdraget.

Har du brug for mere information?
Har du spørgsmål til uddannelsen eller er du i tvivl om det er det rigtige for dig? Så send en mail så vi kan tage en uforpligtende samtale pr. telefon. Kontakt: k0ntakt@helthelt.dk

Navn *
Navn