GRAVIDMASSAGE

4R4C0463.jpg

VARIGHED: 60 minutter.

PRIS: 650 Kr.

AFBUD: min. 24 timer før konsultationen

MASSAGE TIL GRAVIDE

Gravidmassage - døren ind til din oxytocin produktion og en stund for dig og dit barn. 

Der findes mange fordele ved at modtage gravidmassage. Den nænsomme berøring er døren ind til din oxytocinproduktion, og virker derfor fødselsforberedende. Regelmæssige massager hæver din smertetærskel, i det du vedligeholder din oxytocin produktion samt danner flere receptorer omkring din livmoder, og derfor vil alle gravide have gavn af kontinuerlig massage i deres graviditet.
Massage medvirker til at reducere stress niveauet, og er en måde at holde din krop og dit barn stressfri under graviditeten. Stress og mangel på overskud er ofte årsag til dårlig og afbrudt søvn for rigtig mange gravide. I sin langsomme og rolige form vil massagen give dig dybere og roligere søvn.


Gravidmassage er en blid, nænsom og langsom massage, der tager kærligt hensyn til de mange fysiske og psykologiske processer, der findes i graviditeten. Du kan få gravidmassage gennem hele graviditeten – fra det første tegn på graviditet og til fødslen går i gang, endda også i fødslen.

Du vil opleve en god kontakt til barnet i livmoderen, fordi massagen er en stund, der giver rum og ro til en dybere kontakt. Mange oplever øget selvværd og selvtillid, når de får massage. Det er fordi kropsbevidstheden og kontakten til barnet øger kvindens forståelse for- og troen på sig selv og sit barn i fødslen. Oxytocinproduktionen, som aktiveres igennem massagen, øger også glæden ved livet og graviditeten og styrker muligheden for en god fødsel.

Er du tæt på din termin og har endnu ikke fået gravidmassage, så er det ikke for sent. For mange er massagen, oxytocinen, kropskontakten og roen netop det, der skal til for at fødselshormonerne kan indtræffe og fødslen kan forløbe. Massagen kan laves i sideleje eller ryg/maveleje efter behov.