YOGA FOR GRAVIDE

GRAVIDYOGA - DROP IN

VARIGHED:
 1 time og 15 min.
Inkl. 10 min. Savasana (afspænding).

GRAVIDYOGA - FORLØB

VARIGHED: 5-7 mødegange af 1 time og 15 min.
Inkl. 10 min. Savasana (afspænding).

 
 

DU KAN GÅ TIL GRAVIDYOGA PÅ TO MÅDER & DU ER VELKOMMEN TIL AT GØRE BEGGE DELE SAMTIDIG:

1. GRAVIDYOGA (DROP IN) 

Du køber klip eller abonnement og kan deltage på alle de DROP IN klasser du har lyst til. Da du bruger de samme klip/abonnement til alm. yogaklasser, er du velkommen til også at deltage på disse. Se mere om indholdet på klasserne herunder. 

2. GRAVIDYOGA FORLØB

På forløbene vil du følges med de samme kvinder og møde den samme jordemoder der desuden er uddannet gravidyogalærer, hver gang.

Der vil på forløbet altid være plads til at tale om hvordan du har det i din graviditet og rig mulighed for at dele og spare med de andre gravide.

Du køber forløbet som en samlet pakke med 5-7 mødegange, se inviduelle forløb.


OM GRAVIDYOGA:

Du kan begynde når som helst under din graviditet. 
Det er helt unikt at være gravid, om det så er første, anden eller femte gang. Ved at dyrke yoga under din graviditet får du et åndehul og en mulighed for at fordybe dig og forberede en god fødsel.

Til gravidyoga ligger fokus på at understøtte en sund graviditet og fødsel. Herunder at bevare smidighed, styrke og udvikle kropsbevidsthed under graviditeten. At bære et barn og føde det er en enorm oplevelse i en kvindes liv. Med yoga kan graviditetsgener forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået, fx. i form af væskeophobninger og bækkensmerter. Desuden vil yoga for gravide forberede fødslen således, at fødestillinger og strategier til at håndtering af veer vil blive velkendte. Der vil blive taget højde for den enkelte gravides behov.

Yogastillingerne vil være sammensat af rolige, blide stillinger, enkelte balance- og styrke- stillinger, bækkenbundstræning og vejrtrækningsøvelser, der beroliger og skaber fokus og kan anvendes under fødslen. Ca. 60% af dem som begynder til gravidyoga har aldrig dyrket yoga tidligere.

Der vil på holdet altid være plads til at tale om, hvordan du har det i din graviditet og rig mulighed for at dele og sparre med de andre gravide på holdet og med den veluddannede gravidyogalærer.