Back to All Events

HéLT PÅ BARSEL (HOLD 39TO)


- EN GOD START PÅ MODERSKABET.

HOLD 38TO er for dig der har født i JULI/AUGUST måned

På ”HéLT PÅ BARSEL” skaber vi en efterfødselsgruppe for dig, som er nybagt mor. TILMELD DIG HER

HéLT PÅ BARSEL vil bestå af 5 mødegange, af 2 timers varighed og vil blive undervist af jordemoder, babymassør, gravid – og efterfødselsyogalærer & mor, Marie Schnack.

Her vil vi, på dit barns præmisser, lave blid efterfødselsyoga og tage et fagligt emne op fra gang til gang. Holdene bliver samlet ud fra grupper der kender hinanden i forvejen og udfra jeres terminsdato. På den måde vil vi facilitere, at de bekendtskaber I skabte med hinanden på de forskellige hold, vil få mulighed for at vokse.

På HéLT PÅ BARSEL behøver du ikke at stresse over, at dit barn siger lyde og har brug for din opmærksomhed. Du er også yderst velkommen til at glemme at lukke blusen når du ammer & desuden opføre dig præcis så både du & din baby har det godt.

Vi efterstræber at børnene er mellem 4-8 uger gamle ved start.

PROGRAM:

1. Modul: Fødselsberetning – Vi drikker te og lytter til hinandens fødselsfortællinger. Her kan du evt. tage din journal med, således at du kan få svar på fraser eller andre faglige begreber, der ikke giver mening for dig.

2. Modul: Efterfødselskroppen – en hyldest til din fantastiske krop og hvordan du passer bedst på den nu og fremadrettet i dit liv som mor.

3. Modul: Bær dit barn – Lær at binde en vikle til dit barn ergonomisk korrekt og giv dit barn og dig selv en stor gave ved den nærhed & sansestimuli, som viklen giver dig og dit barn. OBS: Medbring gerne selv strækvikle såfremt du har en.

4. Modul: Babymassage – Her vil du lære at give dit barn, blid og nærende babymassage.

5. Modul: Babymotorik – lær at tumle løs med din baby og få bl.a. mere viden om, hvorfor det nu er så godt for din baby at ligge på maven…

Vi omdanner HéLT til barselsstue på yogamanér, dvs. at du kommer præcis som du er, og med den energi du netop har med dig på dagen. Der er plads og rummelighed til alle. Hvis dit barn har brug for en lur kan du parkere barnevognen netop uden for lokalet, hvor dit kan sove trygt og rart. Medbring gerne babyalarm.

Husk blot dig selv (og din baby) og så tager vi den derfra. Der er plads til max 8 mødre og babyer, så tøv ej med at melde dig til.

UNDERVISER: Marie Schnack

DATO: 26/9, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11

TID: 13:45-15.45

5 gange á 2 timers varighed

PRIS: 1150,-

MEDLEM AF SYGEFORSIKRING DANMARK?

Min. 30% refusion på forløbet. Refunderes når forløbet er gennemført. Se mere HER

Earlier Event: August 22
HéLT PÅ BARSEL (HOLD 34TO)
Later Event: November 21
HéLT PÅ BARSEL (HOLD 47TO)