Back to All Events

FIND DINE FØDEKRÆFTER MED TRYGHED, BALANCE & BEVÆGELSE - workshop

FIND DINE FØDEKRÆFTER MED TRYGHED, BALANCE & BEVÆGELSE  - WORKSHOP. TILMELD DIG HER

På denne workshop stifter du bekendtskab med “de tre”. “De tre” står for
tryghed, balance og bevægelse og med kendskab til dem, vil du opleve, at
graviditeten og fødslen bliver en endnu mere kropslig og sanselig
oplevelse.

“De tre” er nogle de vigtigste holdepunkter, vi har, når vi
arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel, og giver du dig selv og din
fødsel chancen for at udspille sig i lyset af disse tre, vil du gå stærk og
modtagelig ind i processerne. En graviditet og en fødsel, der er omsluttet
er tryghed styrker dig ind i den næste fase af dit forældreskab, og på
workshoppen tager vi hul på, hvordan du finder ind til lige netop den
tryghed, der åbner op for dine fødekrafter. Graviditet og fødsel er et nyt
sprog for din krop, du skal lære at beherske, og derfor er det vigtigt at
begynde at lære den rytme, og de klange, din krop og dit sind optræder
bedst i.

Når du har deltaget på workshoppen, vil du have konkrete
bevægelsesmønstre og værktøjer til at balancere dit sind og din krop,
samtidig med at du kan begynde arbejdet med at gøre din fødsel tryg for dig.

OM UNDERVISEREN:Kristiane er uddannet fødselshjælper og arbejder for den gode fødselsoplevelse. Hun elsker at videreformidle viden og teknikker om hvordan du selv kan være skaberen af DIN fødselsoplevelse. Ud over at være uddannet til at støtte kvinder gennem graviditet, fødsel og barsel har hun en uddannelse inden for film - og medievidenskab. 

Kristianes undervisning bærer præg af hendes store fødsels-passion, og med sin skønne personlighed og erfaring indenfor feltet garanterer vi en inspirerende workshop med stort udbytte og rig mulighed for at hjemtage teknikker og viden til dig og din fødsel. 

UNDERVISER: Kristiane Waldhausen

DATO: 10. oktober 2018

TID: ONSDAG kl. 17.30 - 19.30

PRIS: 350 kr.