Back to All Events

HéLT AMMESTUE - "ZONETERAPI TIL BABY"

Ammestue er et nyt tiltag hos HéLT, som giver os mulighed for at samles om spændende temaer om moderskabet. Temaerne vil skifte, men der vil altid være en eller flere fagpersoner, som vil føre os ind debat & vidensdeling om moderskabets forunderlige univers.

Hver AMMESTUE varer 2 timer hvor du er yderst velkommen til at glemme at lukke blusen når du ammer & desuden opføre dig præcis så både du & din baby har det godt. Der vil blive serveret te & en snack til arrangementerne. 

Denne første AMMESTUE vil præcentere temaet "ZONETERAPI TIL DIN BABY" & vil blive faciliteret af zoneterapeut, kropsterapeut, klinisk diætist & yogalærer, Anna Falch. Anna vil instruere dig i at hjemme-behandle din baby med blid zoneterapi & massage, som kan hjælpe på fordøjelses-problemer (kolik), øre-problemer, forkølelse, søvnproblemer & generel uro hos baby. Du vil blive bekendt med enkelte punkter på dit barns krop, som i efterfølgende kan benytte jer af der hjemme. 

Herefter vil der blive serveret te/kaffe & en snack & jordemoder Janne vil joine selskabet til fri debat & samtale om moderskabets mange facetter. 

Vi glæder os meget til at igangsætte dette nye kvinde-fællesskab, så vi får endnu bedre mulighed for at holde kontakten med alle jer vi kender fra gravidyoga, fødselsforberedelse & konsultationer samt til at lære alle jer nye HéLT mødre at kende samt ikke mindst at skabe kvinde-rum for dialog, sparring & deling.

Barnevogne kan parkeres i gården eller foran HéLT - medbring gerne babyalarm. 

UNDERVISER: Anna & Janne

TID: 12.00-14.00

DATO: 17. januar, 2018

PRIS: 200 kr.   

Earlier Event: December 4
MOR & BABY YOGA - FORLØB (HOLD 29)
Later Event: January 31
MOR/BABY BLIVER DROP-IN I DET NYE ÅR